Er i dag ligesom i går?

Lever du den samme dag om og om igen?

Lever du den samme dag om og om igen?

Så trænger du måske til, at der sker noget nyt

Lever du samme dag flere gange?

Var du klar over, at vores bevidste sind faktisk kun styrer omkring 5% af vores tilværelse? Det betyder, at 95% af vores følelser, handlinger og beslutninger er baseret på ubevidste processer og aktiviteter i hjernen.

Vildt ikke?

Meget af det, vi gør, gør vi, fordi vi på forhånd er programmeret til det. Og selv om det lyder irriterende, er det også en god ide.

For mange af vores kropslige processer - som fx hjertet, der slår, og fordøjelsen, der gør os i stand til at optage næring, og alle de indre organers arbejde - sker jo helt automatisk.
Og det er jo meget smart.

Men der er også meget andet, der sker helt automatisk, og det var du måske ikke klar over. Og det er alle de små og store ting, du gør, tænker og føler hver eneste dag.

Du har sikkert en helt bestemt rutine om morgenen. Det kan være, du starter med at tjekke din telefon, når du vågner om morgenen. Derefter går du på toilettet, sætter kaffe over og hopper i bad, hvor du først står lidt under strålerne. Så griber du ud efter shampooen og vasker dit hår. Så vasker du kroppen, inden du skyller shampoen ud og sæben af. Og så tørrer du dig, børster tænder, tager tøj på og drikker kaffen. Du smørrer måske madpakke, pakker en taske og ser, at du er lidt sent på den, og derfor skynder du dig at gribe overtøjet og halse ud i bilen, hvorpå du kører afsted til dit arbejde via den sædvanlige rute, i den sædvanlige trafik med de sædvanlige køer, og du ankommer på samme tid, som du plejer. mere eller mindre klar til at udføre det samme arbejde, som du også udførte i går, i sidste uge og måske alle hverdage sidste år.

Eller også har du nogle andre rutiner. 

Det afgørende er, at vi gentager vores daglige liv nærmest hver eneste dag. Det ligger dybt indkodet i os, og det er også smart i forhold til at nedsætte tidsforbrug og bevidst tankevirksomhed. Det er det, vaner kan.



Det gælder vist ikke for mig

Og tror du ikke på, at dit liv er blevet til automatiserede processer og vaner, så prøv blot at bytte om på shampooflasken og bodyshampooen, børst dine tænder, inden du går i bad, flyt kaffen til et nyt sted eller begynd at drikke te.

Eller hvad der nu kan forstyrre dine rutiner.

Du vil opdage, at de ting, du normalt gør, er enddog særdelse indgroede i din hverdag, og du vil gribe ud efter shampooflasken det forkerte sted, børste dine tænder to gange eller helt glemme at lave kaffe.



Hvad du tænker og føler er også vaner

Og det er faktisk det samme med dine tanker og følelser. Vi mennesker tænker omkring 60.000 tanker hver eneste dag, har nogen fundet ud af. Og størstedelen af de tanker, tænkte vi også i går. De kommer ganske automatisk. Og ofte er der følelser forbundet til dem.

Det kan være alt muligt. Tanker om de dagligdags handlinger, vi foretager hver dag, tanker om hvad vi mener om noget, andre gør hver eneste dag, tanker og følelser om, hvad vi eller de burde gøre hver eneste dag, og tanker om, hvorfor der nu igen er nogen, der ikke har lukket mælken ordentligt, så den smager af køleskab.

Og alle disse tanker, følelser og handlinger er med til at skabe det liv, du har i dag.

Din hjerne prøver at passe på dig

Der er en grund til, at alle disse ting sker helt automatisk. Din hjerne er nemlig programmeret til at sørge for, at du kun gør det, du plejer. For på den måde er der en større sansynlighed for, at du ikke kommer i fare. Man kan sige, din hjerne helst kun tillader tidligere gennemtestede aktiviteter. Det er ikke for at være ond. Det er udelukkende for at beskytte dig.

Det er derfor, det er så svært at gøre nye ting. Hjernen opfatter dem nemlig som potentielt farlige. Og den skelner ikke mellem, hvorvidt det drejer sig om, at du skal fortælle din lærer eller dine kolleger, at du altså ikke lige har fået kigget på det, du skulle til i dag eller om du på en eller anden måde har fået forvildet dig ned i tigerburet i din lokale ZOO. For hjernen er det det samme - altså forudsat at intet af det er noget du plejer at gøre, som du ofte har overlevet og som derfor er blevet en tryg og velkendt ting.

DIn hjerne er 300.000 år gammel

Du skal nemlig have det in mente, at din hjerne har en konstruktion, der er over 300.000 år gammel. Det vil sige, at den fungerer på en måde, der var hensigtsmæssig, da vi selv skulle jage vores mad og samtidig sørge for ikke at blive ædt af vilde dyr.

Se dengang var det ret smart at undgå nye og potentielt farlige ting i langt højere grad, end det er i dag.

Men vore hjerner har ikke rigtig udvilket sig siden, selv om vores samfund har ændret sig ekstremt.

Og måske netop derfor sondrer din hjerne ikke mellem om nye ting, reelt er farlige eller ej. Den ser sådan her på det:

NYT = FARE!!!


Viljestyrke

Denne evne til at gøre ting til vaner, som vores hjerne har, kan vi udnytte til at styre, hvilke vaner, den skaber. For hvis du skal gøre noget anderledes i dit liv, skal du sørge for at få nogle nye vaner - altså noget du gør automatisk - for så vil du også helt automatisk skabe noget nyt.

Du kan godt bruge din viljestyrke. Men den har det med at ebbe ud efterhånden som mængden af udfordringer bliver større eller har varet i længere tid. Det er det, vi ser med vores nytårsfortsæt fx. Vi starter året ud med stor begejstring om at gøre dette år til noget ganske særligt. Og allerede efter få dage eller uger, er vi tilbage i det absolut samme, som vi plejer?

Havde du nytårsfortsæt i år, og hvis du havde, hvordan går det så med dem nu?

Det er først, når noget bliver til en vane, at vi gør det uden at tænke over det. Derved bruger vi kun minimal energi til at udføre vanen. Det er smart.



Hvordan skaber du nye vaner?

Hvis du skal lykkes med at skabe nye vaner i dit liv, så vil jeg anbefale dig at starte i det små med få, lette og overskuelige nye vaner. Noget du forholdsvist nemt kan klare ved at bruge din viljestyrke.

Og når du så har gjort det hver dag i mindst 67 dage, så er det ved at være så indgroet i dig, at du ikke længere skal tænke over det. 

Skal du skabe større forandringer, vil jeg anbefale dig at prøve Hypno Coaching. Og det er tilfældigvis det, jeg tilbyder.

Med Hypno Coaching bliver du lige så stille guidet ind i en behagelig, afslappet tilstand af trance. Når du er her, er din hjerne meget mere modtagelig for forandring. For den del af den, der skal sikre, at du kun gør det, du plejer, har slet ikke samme indflydelse i denne tilstand.
Derfor vil din hjerne i langt højere grad acceptere nye inputs, og gennem hypnosen kan vi træne de nye ideer og perspektiver, så det ikke virker nyt og skræmmende for hjernen at handle, tænke og føle anderledes, når hypnosen er slut.



Hvad er hypnose?

Vi har nok allesammen set hypnose på TV eller på sociale medier. Og der bliver det ofte brugt som underholdning. Hypnotisøren får folk til at gøre tåbelige ting, og så kan vi andre være ved at dø af grin.

Det er ikke den form for hypnose vi bruger i Diederich Hypno Coaching. Egentlig taler vi bare her om en meget behagelig tilstand af dyb afslapning og fokuseret opmærksomhed.

Under hypnose kommer du i en naturlig tilstand af denne fokuserede opmærksomhed,  kaldet trance.

Vi befinder os ofte helt naturligt i disse hypnotiske tilstande i løbet af hverdagen. Fx når vi falder i staver eller er opslugt af en film og ikke helt ænser, hvad der foregår omkring os. Eller det stadie lige inden, vi falder i søvn eller vågner op. 

Det fordrer et samarbejde mellem dig som klient og mig som Hypno Coach at frembringe trancetilstanden hos dig og arbejde med at skabe forandringer og afslapning. Det er ikke bare mig, der gør noget ved dig. For jo mere du kan slappe af og følge de anvisninger, jeg giver dig, jo større udbytte får du af hypnosen.



Afgiver jeg kontrol?

Når du er i trance, har du selv fuldstændig kontrol over situationen. Du kan til enhver tid vælge at afbryde trancen, hvis du ikke længere har lyst til at deltage. 


Er det farligt at blive hypnotiseret?

Hypnose er ikke farligt, hvis du ellers er sund og rask. Som udgangspunkt er det en støtte i allerede naturligt forekommende processer.

Det skal heller ikke opfattes som sygdomsbehandling men mere som metoder til at skabe mere ro, mere fokus, større selvværd og selvtillid, målrettethed, nye vaner, forandringer og livsglæde. Og så kan det bruges til at ændre negative overbevisninger, uhensigtsmæssige vaner, tankemønstre og adfærd.

Prøv det. Book en session, et forløb herunder. 
Du kan også booke en afklarende samtale og høre mere om det, så du kan se, om Hypno Coaching måske er noget for dig.

Book en session eller samtale og hør mere om, hvad Hypno Coaching tag styringen i dit eget liv

Book her